Gå dig glad

Gør noget godt for dig selv – kom med ud og gå!

Vi kombinerer gåture i den flotte natur langs vandet med motion og værktøjer til at få endnu mere glæde ind i din hverdag – plus dét, som flere tidligere deltagere nævner; nemlig det unikke fællesskab og et frirum til at være dig.

Jeg håber, at vi ses…

Se datoer

Hvem deltager?

Et GÅ DIG GLAD forløb er for dig, der har lyst til at forene motion og smuk natur med coaching og et kærligt boost til at skabe endnu mere glæde i hverdagen.

Vi gennemfører i alt 8 gåture på hver 5 km, med et nyt tema for hver uge, som giver dig mulighed for at finde lige netop dét, du har brug for, så du kan mærke mere glæde i din hverdag.

Vi starter hver gåtur med at mødes i orangeriet i min have. Her hilser vi alle pænt på hinanden, og jeg fortæller ganske kort om dagens tema.

Ruten er fastlagt og inden vi er hjemme igen, har du gået tæt på 5 km. Vi går fra Lundevej hen af Strandstien og videre langs Kystvejen. Ved Byens Mose går ind til stien, der fører til rundkørslen ved Røsnæsvej og herfra videre af cyklestien til Munkesøen.

Når vi rammer stien ved Byens Mose, gør vi et ophold og skaber fokus på dagens tema. Her vil du få mulighed for at sætte kurs mod det, som betyder allermest for dig.

Herefter går turen tilbage til orangeriet, hvor vi slutter af med et koldt glas vand, en kort snak og et ’på gensyn’ til alle der har været med.

Temaer

Tema 1: Boost din hverdagsglæde

Tema 2: Brug også naturen på de dårlige dage

Tema 3: Nærvær – adgang til indre ro, overblik og glæde

Tema 4: Din livsvej – er du på rette vej?

Tema 5: Kærlighed – når du føler dig elsket

Tema 6: Find din indre livsnyder frem

Tema 7: Taknemmelighed og tilgivelse

Tema 8: Bliv den bedste udgave af dig selv

8 temaer, der giver adgang til endnu mere:

  • Glæde
  • Indre ro
  • Styrke
  • Nærvær
  • Kærlighed
  • Selvomsorg
  • Lyst
  • Overblik

– og et boost til at blive den bedste udgave af dig selv!

GÅ DIG GLAD

– få endnu mere glæde i din hverdag

Hvornår

FORMIDDAGSHOLD:
Tirsdage kl. 9.00

Uge 10: Tirsdag d. 3. marts 2020

Uge 11: Tirsdag d. 10. marts 2020

Uge 12: Tirsdag d. 17. marts 2020

Uge 13: Tirsdag d. 24. marts 2020

Uge 14: Tirsdag d. 31. marts 2020

Uge 15: Tirsdag d. 7. april 2020

Uge 16: Tirsdag d. 14. april 2019

Uge 17: Tirsdag d. 21. april 2020
– vi slutter med kaffe & boller

AFTENHOLD:
Onsdage kl. 19.00

Uge 10: Onsdag d. 4. marts 2020

Uge 11: Onsdag d. 11. marts 2020

Uge 12: Onsdag d. 18. marts 2020

Uge 13: Onsdag d. 25. marts 2020

Uge 14: Onsdag d. 1. april 2020

Uge 15: Onsdag d. 8. april 2020

Uge 16: Onsdag d. 15. april 2020

Uge 17: Onsdag d. 22. april 2020
– vi slutter med kaffe & boller

Praktisk info

Klæd dig i tøj, som passer til vejret og giv dine fødder et par sko som de har det godt i. Kom med et så åbent sind som muligt og hav tillid til, at turen vil gøre dig godt.

Jeg sørger for 8 forskellige temaer, et koldt glas vand i orangeriet og en kort indledning såvel som afrunding af dagens tur. Det er muligt at låne toilet før og efter turen. Når vi efter 8 uger afslutter forløbet, gør vi det lidt ekstra hyggeligt på den sidste gåtur.

TAVSHEDSPLIGT

Alle på holdet kan, hvis man vil, dele ud af egne tanker og ønsker eller sårbare sider. Det er derfor meget vigtigt, at vi alle sammen overholder vores tavshedspligt.

Vi mødes hver gang på Lundevej 59, 4400 Kalundborg (i baghaven). Det er muligt at parkere lige ved huset på Lundevej, men det er optimalt at sætte bilen på Lunderenden. Busstoppested er til at finde tæt på rundkørslen ved huset, ligesom der altid er plads til masser af cykler.

DIN INVESTERING

Et GÅ DIG GLAD forløb koster

kr. 600,-

Beløbet er inkl. moms. Bemærk, at registrering på holdet først sker ved modtaget betaling:

Mobilepay 63223
Husk at angive dit fulde navn
samt e-mail adresse!

Om Mette

Som datter, søster, hustru og mor til 3, er det vigtigt for mig at samle på positive oplevelser og fokusere på givende relationer. Jeg har derfor valgt at studere og forstå teorier, som kan gøre mig klogere på de udfordringer, vi uvægerligt møder på vores vej.

Som menneske er jeg åben, omsorgsfuld og nærværende. Som coach er jeg empatisk og tilbyder en professionel, tillidsfuld og realistisk dialog. Jeg er desuden opmærksomhed på vigtigheden af at kunne give et ‘puf’, når det er konstruktivt for processen.

UDDANNELSE

  • LifeCoach v/Sofia Manning
  • Relations- og parterapeut v/Joan Ørting

COACHING

Der kan være forskellige årsager til at indgå i et coachingforløb. Mange af de mænd og kvinder, som har tilvalgt denne mulighed hos mig, har følt manglende overskud, generel og “uforklarlig” utilfredshed eller tomhed og ensomhed. Nogle er blevet skilt, har mødt alvorlig sygdom eller simpelthen bare mistet fornemmelse af retning i livet. Nutidens hektiske familieliv og typiske arbejdspres kan også være årsager til, at man har brug for et frirum til at overveje sine rutiner, tale åbent om situationen eller bare gøre status i livet. Hvis du ønsker at holde et kærligt og ærligt fokus på de ting, som giver mening for netop dig, så er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

PARTERAPI

Parterapi er et stærkt og velegnet værktøj til alle par, men særligt når to bliver til flere, kan hverdagen give udfordringer. Børneopdragelse, mangel på nærvær, praktiske gøremål og behov for at prioritere er logiske forklaringer på, hvorfor familielivet kan føles tungt. Hvis man ønsker at investere i sin families velbefindende, få bedre fælles energi, skrue ned for skærmtiden, undgå tilbagevendende konflikter og i det hele taget have øget lyst til at være en aktiv del af familien, så kontakt mig gerne for en fortrolig snak om jeres muligheder og ønsker.

Jette Adamsen

Jeg har fået et skub, bedre livskvalitet, stof til eftertanke. Jeg er blevet bedre til, at sortere i hvad jeg kan og ikke kan gøre noget ved.

Annette Johansen

Jeg er blevet mere glad og har fået mere mod på at komme videre i mit liv.

Kathrine Søgaard Jakobsen

Det har tvunget mig til at tænke mere positivt og sætte ting i perspektiv, med god feedback fra Mette og de andre skønne kvinder.

Slide Kom og vær med! Følg Coach Mette Houg på Facebook for at holde dig opdateret om nye tiltag, nye datoer for GÅ DIG GLAD, programændringer og meget mere! Kom og vær med! At fokusere på mig selv har vist sig
at være afgørende for at kunne gi' til andre...
Frisk luft, fællesskab, værktøjer til
egenhjælp og masser af skridt i benene - what's not to like?
Charlotte Arcuri Lene Andersen